I Rosengården har vi nogle faste traditioner, som vi vender tilbage til år efter år. Her får børn, forældre og søskende mulighed for at mødes på andre måder end i den almindelige hverdag.
Sommerfest
Hvert år holder vi sommerfest på legepladsen. I omkring to timer mødes vi alle til en stille og rolig eftermiddag med forskellige boder. Der er blandt andet ansigtsmaling og andre aktiviteter for børnene. Vi finder også kagebordet frem og serverer kaffe og te. Og så sørger vores slush ice- og popcornmaskine for lidt ekstra sommer- og feststemning.
Julearrangement
Når det bliver jul, inviterer vi til julearrangement på stuerne. Her samles børn og forældre om julen, klipper og klistrer og hygger, inden vi plejer at afslutte ved juletræet på legepladsen og ønske hinanden en god jul.
Fotografering
Én gang om året får vi besøg af en fotograf, som tager gruppebilleder af børnene, så de altid har et minde om deres venner fra Rosengården.
Om eftermiddagen kan I som forældre også vælge at få taget billeder af jeres barn. I deltager selv, hvis I ønsker det.